Vai al contenuto
Licitop.eu

Danmark – Elektriske maskiner, apparatur, udstyr og forbrugsartikler; belysning – Markedsdialog vedr. udbud af el-artikler

In arrivo Avviso di preinformazione Nessuna scadenza pubblicata Salva

Descrizione

I forbindelse med at Aalborg Forsyning skal til at påbegynde forberedelserne til udbud af el-artikler inviteres der til markedsdialog, hvor relevante leverandører og Aalborg Forsyning har mulighed for at indgå i dialog. Formålet med markedsdialogen er at få et bedre indblik i markedsstrukturen, herunder leverandørsammensætningen, konkurrencesituationen og prisstrukturen. Markedsdialogen har ligeledes til formål at give Aalborg Forsyning et bredere markedskendskab, som grundlag for at kunne kravspecificere sit behov yderligere til brug for det kommende udbud. Markedsdialogen vil foregå via 1:1 (online)møder, og dialogen med potentielle leverandører tager udgangspunkt i nedenstående spørgsmål. Generelle spørgsmål • Hvordan ser I markedsstrukturen i jeres branche? Er der stor konkurrence om at vinde aftaler og er der mange der er interesseret i at afgive tilbud i forbindelse med EU-udbud? • Er der nogle væsentlige forhold, som har stor betydning for, om I vil afgive tilbud i forbindelse med det kommende udbud? CSR • Hvordan ser I, at ordregiver bedst opstiller konkurrence- og evalueringskriterier om a) bidrag til en cirkulær økonomi og b) forebyggelse og minimering af forurening i værdikæden? • Hvordan ser I, at ordregiver bedst opstiller konkurrence- og evalueringskriterier om håndtering af risici vedr. arbejdstagerrettigheder i værdikæden? Prissætning og tilbudsevaluering • Hvordan ser I, at Ordregiver bedst sikrer en gennemsigtig priskonkurrence i forbindelse med et sortimentsudbud? • Hvordan ser I bedst at sortimentet prisfastsættes i forbindelse med udbud • Hvordan tænker I en tilbudsliste skal sættes sammen? Har I eksempler fra andre forsyningsselskaber eller andre ordregivere, I har budt på? Tekniske specifikationer • Hvad skal der helst ikke stilles krav om i udbuddet? • Support og tekniskhjælp uden for åbningstider, hvad kan I tilbyde? • Leveringstid mm. af skaffevare så som f.eks. trykmåler? • Hvordan håndteres krav, så som maskinforordningen og NIS2? Kontraktuelle forhold • Har I forslag til, hvordan ordregiver formulerer bestemmelser vedr. prisregulering? • Hvis vi antager at produkterne på rammeaftalen er prisfastsat efter den til enhver tid gældende listepris minus en rabatsats, hvordan udvikler listepriser sig så typisk over en 4-årig periode? • Hvordan udvikler listepriser sig på tværs af leverandører inden for de samme produktkategorier? • Er der kontraktbestemmelser som kan være en showstopper for jer og som vi dermed bør undgå? Deltagelse i markedsdialogen er ikke en forudsætning for deltagelse i det kommende udbud og giver ikke en forbedret stilling i forhold til øvrige potentielle leverandører. Aalborg Forsyning ønsker at indgå i dialog med et ikke-ubegrænset antal aktører, hvorfor Aalborg Forsyning forbeholder sig retten til at udvælge et repræsentativ udsnit af markedet, hvis der skulle vise sig større interesse for dialogen, end Aalborg Forsyning kan nå at facilitere i den afsatte tid for markedsdialogen.

Fonte ufficiale

Fonte: TED - Tenders Electronic Daily (Publications Office of the EU)

Verifica sempre i dettagli nell'avviso ufficiale.

Vedi l'avviso ufficiale

Gare simili